Kom Videre Mand

Fra 2016 til 2025 var Kom Videre Mand et fast selvhjælpstilbud i De Frivilliges Hus. Kom Videre Mand er et gruppeforløb for mænd, der gerne vil videre i livet efter udfordringer som for eksempel skilsmisse, arbejdsløshed eller stress.

Forløbet

Kom Videre mand er udviklet af Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark og Socialt Udviklingscenter SUS på baggrund af viden om mænd, sundhed og livskriser. Konceptet i Kom Videre Mand er et 8 ugers gruppeforløb, hvor man mødes en gang om ugen med en gruppeleder og andre mænd i lignende situationer. Hvert møde tager udgangspunkt i et relevant tema, hvor man i fællesskab deler sine tanker og erfaringer. Forløbet i Aalborg var drevet af engagerede frivillige, der har været på Kom Videre Mand gruppeleder-uddannelse.  

Arbejdet fortsætter

I 2025 blev Kom Videre Mand afsluttet, men arbejdet med mænd og mental sundhed forsættes i projektet “Flere Mænd i fællesskaber” i samarbejde med Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Med udgangspunkt i nyeste selvhjælpsmetoder og opdateret viden om målgruppen udvikler vi nye former for samtalegrupper for mænd i livskrise.

Selvhjælpsgruppe
Kom-videre-Mand-Aalborg

Spørgsmål til
Kom Videre Mand

Kontakt De Frivilliges Hus

Udforsk mere

Selvhjælpsforløb mod ensomhed

Vi starter løbende selvhjælpsforløb for voksne mellem 30 og 60 år, der har oplevet ensomhed gennem længere tid.

Socialkompas

Socialkompas samler social- og sundhedstilbud i Aalborg – søg og find dit fællesskab.

Hjælp og fællesskaber

Få personlig vejledning i De Frivilliges Hus til at finde hjælp og fællesskaber.