Selvhjælpsforløb mod ensomhed

Oplever du?

  • At der kan gå lang tid, mellem du rigtig taler med nogen?
  • At føle dig alene, selvom du står i et rum fuld af mennesker?
  • At dine nære relationer er forsvundet eller måske aldrig rigtig har været der?
  • At have svært ved at stole på, at nye bekendtskaber ikke forsvinder

Hver 8. dansker oplever ensomhed, svarende til over 27.000 mennesker i Aalborg kommune. Ensomhed kan ramme alle. Det er svært at sige højt, at man er ensom. Men det hjælper, og du er ikke alene.

Erfaringer fra deltagere

Læs om, hvordan tidligere deltagere har oplevet forløbet, og hvad det har betydet at være med.

Om forløbet

I forløbet bliver du en del af en selvhjælpsgruppe på 6-8 deltagere med 2 facilitatorer. I mødes 8-10 gange i De Frivilliges Hus på en fast ugedag i 2 timer. Facilitatorerne er frivillige, der har været på kursus i facilitering af forløbet og er klædt på til at skabe gode rammer for forløbet.

Selvhjælp ensomhed

Hvad får du ud af forløbet

  • Et frirum til at møde og tale med andre i samme situation
  • Mulighed for at blive klogere på dig selv
  • Indblik i mønstre, der gør det svært at bryde ud af ensomhed
  • Trygge rammer til at dele udfordringer
  • Støtte til at række ud til andre fællesskaber efter forløbet
selvhjælp 2

Sådan kommer du med

Hvis du gerne vil høre mere og måske være med, så udfyld kontaktformularen nedenfor. Det er helt uforpligtende. Så kontakter vi dig og inviterer dig til en forsamtale med en medarbejder fra De Frivilliges Hus. Her får du mere information om forløbet og afklaring på, om det giver mening for dig at deltage.

Selvhjælpsgruppe ensomhed

Forløbet er en del af det landsdækkende projekt ’Selvhjælpsgrupper mod ensomhed’. Du vil derfor blive spurgt, om du vil deltage i en evaluering før og efter forløbet.  Det er ikke et krav for at deltage. Alt er selvfølgelig anonymt, og dine svar vil bidrage til at skabe viden om, hvordan man bedst afhjælper ensomhed.

Vil du høre mere?

Udfyld kontaktformularen her, hvis du gerne vil høre mere og måske være med. Så kontakter vi dig. Det er helt uforpligtende.

 

Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål.

Udforsk mere

ikon frivillige hjerne gruppe

Socialkompas

Socialkompas samler social- og sundhedstilbud i Aalborg – søg og find dit fællesskab. 

ikon gruppe workshop selvhjælp

Kom Videre Mand

Kom Videre Mand er et selvhjælpsforløb for mænd, der er ramt af skilsmisse, stress eller anden krise. 

ikon frivillig hjælp støtte

Hjælp og fællesskaber

Få vejledning til at finde hjælp eller fællesskab i foreningslivet hos De Frivilliges Hus.