Traditionen tro inviterer Aalborg Kommune til spisning juleaften den 24. december 2025 i Vejgaardhallen på Vejgaard Torv. Dørene åbnes klokken 14:30, og der serveres flæskesteg og risalamande klokken 15:30.
Det er gratis at deltage, og alle voksne der har ophold i Aalborg Kommune er meget velkomne.
Du kan hente adgangskort til julearrangementet ved Familiegrupperne, Ydelsescentret, Frelsens Hær, Café Parasollen med flere fra den 1. december til og med den 16. december 2025.
Klokken 18:00 åbner Frelsens Hær dørene til julefest, Skipper Clements Gade 9, 9000 Aalborg.
Klokken 19:00 er der julegudstjeneste og efterfølgende julehygge med kaffe og kage samt dans om juletræet.
Klokken 21:15 slutter julefesten. Alle er velkomne.
Vil du vide mere eller være frivillig til Frelsens Hærs julefest så kontakt:
Frelsens Hær Aalborg, telefon 98 13 40 52
Aalborg Citykirke holder juleaften for alle voksne og børnefamilier, der måtte sidde alene af forskellige årsager.
En hyggelig aften fyldt med julestemning, nye bekendtskaber, god mad, sang og dans om juletræet.
Juleaften foregår på Riihimækivej 6, 9200 Aalborg SV og varer fra klokken 16:00-20:30.
Hver husstand får én julegave. Det kræver tilmelding at være med og det koster 50 kroner per person. Står du i en situation, hvor det ikke er muligt at betale, så kontakt arrangøren og vi finder sammen en løsning.
Vil du vide mere eller være frivillig i forbindelse med julearrangementet i Citykirken så kontakt:
Dorthe Bertelsen, telefon: 60 63 39 39 eller mail: dorthecbertelsen@gmail.com
Mangler du et sted at holde juleaften, eller har du plads til en gæst om dit julebord. Så kan du blive julevært eller julegæst i Røde Kors og Boblberg Julevenner.
Bliv julevært: Har du ekstra plads ved bordet og har du lyst til at dele din juleaften med andre mennesker? Så kan du melde dig som julevært og danne rammerne for en god jul i fællesskabets tegn.
Bliv julegæst: Vil du ikke sidde alene juleaften eller søger du nye traditioner og fællesskaber? Så kan du melde dig som juegæst og blive en del af et fællesskab.
Er du queer/LGBT+ og alene juleaften?
Buens Bogcafé inviterer til juleaften med fælles aftensmad, kage, hygge og pakkespil. Programmet starter klokken 15.00 og byder blandet andet på spil, Pakkeleg, aftensmad og eventuelt Disneys juleshow.
Arrangementer kræver billet og koster 25 kroner.
Du skal ikke medbringe noget, da både mad, drikke og gaver til pakkespil er sørget for. Bare mød op, præcis som du er.
Vil du være frivillig juleaften i Aalborg?
Du kan være frivillig ved Frelsens Hærs Julefest, til Aalborg Citykirkes fælles juleaften eller blive julevært i Røde Kors Julevenner.
Du kan også prøve at tage kontakt til din lokale kirke eller plejehjem og byens varmestuer, hvor der typisk også er brug for frivillige til juleaften arrangementer.
Godt at vide
Se ofte stillede spørgsmål og få svar på alt det praktiske, der er godt at vide som frivillig
Book en samtale
Hvis du er i tvivl om, hvor det relevante frivilligjob er for dig, kan du booke en personlig samtale hos os så vejleder vi dig.