Nyt gruppeforløb for mænd – vi søger deltagere og facilitatorer

Er du (eller kender du) en mand, der har ramt muren – eller bare trænger til et frirum til at tale om det svære i livet? Så er Ramt måske noget for dig.
 
Efter dialog med mænd i målgruppen og research i byens eksisterende tilbud, lancerer vi nu ‘Ramt – gruppeforløb for mænd’. Første forløb starter i oktober – og vi søger både deltagere og frivillige facilitatorer.

Vil du være frivillig facilitator i Ramt?

Er du god til at lytte og har du lyst at skabe trygt rum, hvor mænd kan dele udfordringer og erfaringer? Som frivillig facilitator er man med til at understøtte samtalen i en gruppe på 6-8 deltagere, der alle har det til fælles, at de er blevet ramt af livet. Facilitatorens fornemste opgave er at skabe et trygt rum for deltagerne, til at dele deres udfordringer og erfaringer med hinanden, så alle føler sig set, hørt og forstået. Som facilitator vil du derfor blive klædt på med forskellige redskaber til, hvordan man kan igangsætte den svære samtale, hvilke emner og understøttende aktiviteter man kan bruge med videre.

Nyheder

pige med laptop

Vær opdateret på nyheder og arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få et månedligt overblik med aktuelle nyheder.